Hvad er hjertesvigt?

Fakta

  • Hjertesvigt er en diagnose, man bruger, når hjertet fungerer dårligt. Det skyldes oftest nedsat pumpefunktion

Symptomerne er:

  • åndenød
  • vægtstigning
  • hævede ankler
  • forøget maveomfang
  • træthed

Behandling

  • oftest flere typer medicin kombineret med livsstilsændringer
  • Alt efter årsagen til hjertesvigt kan operation eller pacemaker også være nødvendigt

Hvad er hjertesvigt?

Ved hjertesvigt er hjertemusklen svækket og derfor ikke i stand til at pumpe blodet effektivt nok rundt i kroppen. Det betyder, at blodtilførslen til de enkelte organer bliver mindre. Der mange forskellige årsager til hjertesvigt.

Hvad er symptomerne på hjertesvigt?

Symptomerne på hjertesvigt kan være ganske milde. Oftest mærker du det ved, at din kondition ikke er, hvad den har været. Du tænker måske, at det er alderen, eller manglende motion. Eller måske ryger du for meget? Eller er overvægtig?

Åndenød

  • Ved en let grad af hjertesvigt får du først åndenød ved anstrengelse
  • Ved alvorligt hjertesvigt har du også åndenød i hvile
  • Du vil også kunne mærke, at vejrtrækningen bliver anstrengt, når du ligger ned, og at den bliver lettere, når du sidder eller står

Væske i kroppen

  • Hævede ankler kan have mange årsager, men det kan også skyldes ophobning af væske i kroppen som følge af hjertesvigt. Overskydende væske følger typisk tyngdekraften, og derfor dukker den først op i benene
  • I sværere tilfælde kan det udvikle sig, så du også bemærker en større maveomkreds og spænding i maven på grund af øget væskeophobning i bughulen
  • Ofte stiger din vægt pga. væskeophobning i kroppen

Andre symptomer

Andre symptomer er, at du kan:

  • føle dig svækket og træt
  • have et større søvnbehov
  • have mindre appetit.

Hvis du har åndenød eller en træthed, som du ikke har en god forklaring på, er det vigtigt at tale med din læge. Både for at finde ud af om du fejler noget alvorligt, men også for at du kan få den hjælp, du har brug for.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

  • Du skal være særlig opmærksom, hvis du får åndenød ved mindre eller større anstrengelser
  • Hjertebanken ved lette anstrengelser kan også være tegn på, at hjertet er mere belastet end normalt
  • Hævede ben, vægtstigning og større maveomfang (bæltet skal spændes ud), kan være symptomer på hjertesvigt

Hvordan stilles diagnosen?

Man mistænker som regel diagnosen hjertesvigt, hvis du har nogle af de typiske symptomer, som er nævnt ovenfor. Lægen tager blodprøver, og du skal have taget et ekg (hjertediagram), som kan vise tegn på hjertesygdom.

Du vil ofte få lavet en lungefunktionsundersøgelse og bliver måske henvist til en røntgenundersøgelse af brystkassen. Det er fordi, åndenød typisk skyldes lungesygdom eller hjertesygdom. Disse undersøgelser giver et fingerpeg om, hvilken retning man skal gå med yderligere undersøgelser.

En ultralydundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) kan med sikkerhed afklare, om der er hjertesvigt eller ej. Denne undersøgelse laver man stort set altid, hvis der er mistanke om hjertesvigt. I nogle tilfælde kan der være behov for at lave yderligere undersøgelser.

Hvorfor får man hjertesvigt?

Når vi er i bevægelse, stiger iltbehovet i kroppen. De forskellige kropsdele behøver mere blod for at få ilt og næring nok. Et raskt hjerte kan tilpasse sig til de øgede krav. Det kan et svækket hjerte ikke. Det kaldes hjertesvigt eller hjertepumpesvigt.

Forskellige typer hjertesygdom kan føre til hjertesvigt. En af de hyppigste årsager til hjertesvigt er følger af et myokardieinfarkt, dvs. en blodprop i hjertet. Det er fordi, at en blodprop er skyld i, at en større eller mindre del af hjertemusklen erstattes af arvæv, som ikke kan bevæge sig. Dette nedsætter hjertets pumpeevne.

For højt blodtryk i mange år kan også slide på hjertet og føre til hjertesvigt. Af samme grund kan fejl på hjerteklapperne (aortastenoseaortainsufficiens, mitralinsufficiens) give hjertesvigt på grund af en øget belastning af hjertemusklen.

Der findes også en lang række ting, som svækker hjertet (kardiomyopati). Det gælder for eksempel sukkersyge, visse betændelsestilstande, alkohol, nogle medfødte hjertesygdomme og visse typer af medicin.

Er hjertesvigt arveligt?

Hjertesvigt kan være arveligt. Der findes en række genfejl, som man ved, øger risikoen for hjertesvigt.

Hvis man får hjertesvigt i ung alder, er sandsynligheden for en arvelig årsag til hjertesvigtet større. Derfor bliver man typisk informeret om tilbuddet om genetisk udredning. De fleste steder er aldersgrænsen ca. 50 år. For personer over 50 år er risikoen for genetisk årsag til hjertesvigt typisk mindre.

Behandlingen for hjertesvigt er typisk den samme, uanset om der er en arvelig årsag eller ikke. Men de testede familiemedlemmer vil vide, om de har arvet genet, der øger risikoen, eller om de ikke har. 

Hvilken behandling er der?

Hvis din praktiserende læge mistænker, at du har hjertesvigt, bliver du henvist til ekkokardiografi på hjerteafdelingen på hospitalet eller hos en specialist.

Når du er blevet undersøgt, og hvis diagnosen er hjertesvigt, bliver der lagt en plan for din behandling. Man starter ofte med den medicinske behandling på hospitalet. Når behandlingen er indledt og går godt, kan du og din praktiserende læge forsætte og eventuelt tilpasse medicinen. Det er vigtigt at forsætte med kontroller hos din egen læge da man skal kontrollere den medicinske behandling.

Hvis du har udtalt hjertesvigt, er det oftest nødvendigt at blive behandlet på hospitalet. 

Formålet med behandlingen af hjertesvigt er at lindre symptomerne, bedre livskvaliteten og forlænge levetiden.

Medicinsk behandling

Der findes mange typer medicin, som er effektive ved hjertesvigt. De vigtigste grupper er:

  • ACE-hæmmere og lignende lægemidler, som virker ved at udvide blodårerne, så blodtrykket sænkes, og belastningen på hjertet reduceres. Denne type medicin udgør i dag grundbehandlingen hos personer med hjertesvigt. Behandlingen har vist sig at forlænge levetiden ved hjertesvigt
  • Betablokkere får hjertet til at slå roligere, sænker blodtrykket og styrker hjertet. Også denne type medicin bruges af de fleste med hjertesvigt. Behandlingen har vist sig at kunne forlænge levetiden ved hjertesvigt
  • Vanddrivende medicin reducerer væskemængden i kroppen og dermed belastningen på hjertet. Denne form for behandling hjælper kun på symptomerne. Det er derfor fint at gå ned i dosis eller helt ophøre med denne medicin (i samråd med lægen), når den øvrige behandling virker fuldt ud
  • Digoxin har en beskeden styrkende effekt på hjertet. Den kan være en hjælp ved svært hjertesvigt, men ikke alle har gavn af denne type medicin
  • Der findes også andre typer medicin, som er gunstige ved hjertesvigt. En række nye behandlinger er løbende under udvikling og afprøvning

Blodfortyndende medicin bruges i nogle tilfælde, særligt hvis du har atrieflimren (hjerteflimmer). Rytmestabiliserende medicin bruges også, hvis du har tendens til uregelmæssig, hurtig hjerterytme.

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Hold op med at ryge
  • At være fysisk aktiv har vist sig at være meget vigtigt ved hjertesvigt. Kan du klare at motionere regelmæssigt, er det gavnligt. Mærk selv efter, hvor din grænse går. Så længe du har det godt med din træning, er det gavnligt. Er du i tvivl om, hvor meget du må belaste din krop, så tal med din læge om det
  • Spis mindre salt. Så får du lavere blodtryk, og det letter arbejdet for hjertet. Salt binder væske til kroppen, noget som øger belastningen på hjertet. Det totale saltindtag i løbet af et døgn bør ikke overskride 1 teske, som svarer til ca. 6 g salt (NaCl). Et begrænset saltindtag betyder, at man må ophøre med al ekstra salttilsætning i kosten som ved bagning af brød, kogning af kartofler etc.
  • Undgå store mængder alkohol, følg sundhedsstyrelsens anbefalinger
  • Det kan være gavnligt at gå ned i vægt, hvis du er overvægtig

Anden behandling

Hos nogle kan det være nødvendigt med operation. Det gælder særligt, hvis du har hjerteklapfejl. Eller hvis du har svær åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, så kan man lave en Bypass-operation eller ballon-behandling.

Hvis du har svær form for hjertesvigt, kan du få indopereret en speciel type pacemaker, som kan hjælpe hjertet til at pumpe mere effektivt. Men før man giver pacemaker, skal den medicinske behandling være på plads. Det er langt fra alle, der vil få gavn af denne type pacemaker, men det kan en hjertespecialist vurdere.

Nogle vil også blive tilbudt en speciel type pacemaker (ICD).

I meget sjældne tilfælde foretager man en hjertetransplantation eller indoperer en pumpe, der kan støtte kredsløbet.

Hvordan undgår jeg at få hjertesvigt?

Uanset hvor sundt et liv du lever, er der ingen garanti for, at du ikke kan blive ramt af hjertesvigt. Nogle kan have det i generne, eller det kan være en følge af behandling med livsnødvendig medicin, som fx nogle former for kræftmedicin. Hjertesvigt kan også komme efter en fødsel eller en tid efter, at du har haft en episode med feber, f.eks. influenza. Alle disse ting kan du ikke gøre noget ved.

Der kan dog godt være noget i din livsstil, der kan være med til at udløse hjertesvigt:

  • For stort alkoholforbrug kan virke som gift på hjertet og kan svække hjertemusklen betydeligt. Hvis du holder op med at drikke alkohol, kan det ofte forbedre dit hjertes tilstand!
  • Usund livsførelse med for lidt motion, for meget og usund mad, rygning osv. kan give åreforkalkning og i sidste ende en blodprop i hjertet. Dette er den hyppigste årsag til hjertesvigt
  • For højt blodtryk kan også medføre hjertesvigt. Et regelmæssigt tjek af blodtrykket hos din læge er en god investering. Derved opdager man et for højt blodtryk i tide og kan blive behandlet

Hvordan undgår jeg at forværre hjertesvigt?

Tal med din læge om, hvad der kan have udløst tilstanden, så du ved, hvad du skal være specielt opmærksom på. Ellers er en generel sund livsstil med rigelig motion noget af det vigtigste, du selv kan gøre. Det er dog særdeles vigtigt, at du husker at tage din medicin som foreskrevet. Blot få dage uden medicin kan have meget ubehagelige følger for dit kredsløb og i de værste tilfælde medføre behov for indlæggelse på hospitalet.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Hvis du føler, at din fysiske form forværres over tid, altså hvis din fysiske formåen bliver mindre end tidligere, bør du tale med din læge. Du bør tale med din læge ved:

  • vægtstigning
  • hævede ben
  • natlig hoste
  • forpustelse når du ligger ned
  • brystsmerter når du er fysisk aktive

Hjertesvigt kan nemlig være årsag til disse symptomer.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Hjertesvigt er en alvorlig tilstand, hvor der er varige forandringer i hjertet. Medicinen, som man benytter, bidrager i høj grad til at lindre gener og forlænge livet.

Hvor god prognosen er, afhænger af hvor alvorligt hjertesvigtet er, samt den behandling som du tilbydes.

Er hjertesvigt farligt?

Hjertesvigt er farligt, hvis det ikke behandles. Hjertes pumpekraft svækkes typisk yderligere, hvis ikke der startes medicinsk og eventuelt kirurgisk behandling. Dødeligheden varierer med graden af hjertesvigt og er større for ældre patienter, og for patienter der har måttet indlægges for hjertesvigt.

Hvor hyppigt er hjertesvigt?

Ca. 60.000-100.000 mennesker i Danmark har hjertesvigt i en eller anden grad. Og flere og flere får hjertesvigt. Der er ca. 11.000 om året i Danmark, der bliver indlagt med hjertesvigt.

Den gennemsnitlige alder for at blive ramt af hjertesvigt er 72 år, og hyppigheden stiger med alderen.

Ca. 5 % af befolkningen over 75 år har hjertesvigt, mens tallet stiger til over 10 %, når man når over 85 år.

Vil du vide mere?

Animationer

Illustrationer

Kilder

https://www.sundhed.dk/